Balance mellem arbejdsliv og privatliv (work life balance) bliver i den industrialiserede verden accepteret som et effektivt værktøj til at skabe sundere, mere tilfredse, ligestillede og produktive arbejdsstyrker, samtidig med at det dog uomstrideligt er vanskeligt at introducere og opretholde. Seneste årtiers erfaringer peger mod at introducere WLB for medarbejdere og arbejdsgivere gennem formidlere, som kan forklare fordelene ved sådanne praksisser og forstå de mange forhold involveret i at udvikle effektive praksisser.

WLB er faktisk flere midler rettet mod at forbedre den overordnede livskvalitet hos arbejdsstyrken. Flere regeringer har startet nationale kampagner sammen med forskellige interessenter for at fremme WLB initiativer.

På det overnationale niveau trådte WLB i fokus i det nye årtusinde opbakket af OECD og EU. I Europa er det blevet fremmet i forbindelse med virksomhedernes sociale ansvar (Corporate Social Responsibility), samt fremhævet i flere publikationer fra European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions.

Den britiske regering bestilte i 2000 den første WLB-undersøgelse for at fastsætte tilgængelighed og vurdere graden af opbakning til fænomenet. Arbejds- og Familieloven (Work and Families Act) fra 2006, samt senere justeringer, introducerede ændringer for barsel- og adoptionsorlov og løn. Loven tilføjede flere ændringer til lovgivningen målrettet på at forbedre WLB, inklusiv lovpligtig barselsorlov, fædreorlov, retten til at ønske fleksibel arbejdstid, og forbedrede muligheder til at øge ansattes årlige ret til orlov.

I andre europæiske lande varierer situationen, selvom pan-europæiske direktiver omhandlende spørgsmål omkring arbejdstid, sundhed og sikkerhed, social beskyttelse, ligebehandling og børnepasning begynder at ensrette og regularisere forskellighederne mellem lande og kulturer. WLB som et integreret begreb er dog ikke almindelig forstået eller adopteret over Europa. Selv indenfor forskellige regioner i de enkelte lande er der variation i lovgivningen, der påvirker WLB-praksisser.

Eurobalanceprojektet vil udbrede undervisning omkring WLB til andre europæiske lande, tage hensyn til sociale, kulturelle, retslige, sproglige og finansielle politikker i disse lande, udvikle e-læringsmateriale til WLB-formidlere/trænere i hvert land, samt udbrede informationen til både medarbejdere og arbejdsgivere. På denne måde bliver WLB udbredt gennem Europa, samtidig med at mange af faldgruberne i implementering kan undgås.