ItalianPolishDanish(DK)GreekEnglish
Hjem PDF Udskriv Email

j0443248

     Hvad angår spørgsmål om Work Life Balance (WLB) er der ofte fokus på beskæftigelsespolitik i hele Europa, hvilket skyldes dens fordele i forhold til virksomheder og deres ansatte: den faciliterer det organisatoriske output og produktivitet, samt reducerer medarbejderutilfredshed og demotivation.

     På trods af de dokumenterede fordele, opleves implementeringen af WLB-praksis i hele Europa som værende sporadisk og ofte forvirrende. Dette skyldes hovedsageligt, at der forekommer et væld af forskellige juridiske, økonomiske, sociale, samt kulturelle forhold, som påvirker forståelsen for og udnyttelsen af de muligheder, der tilbydes. Ny og temaorienteret undervisning og uddannelsesmateriale vil øge udbredelsen af WLB i hele Europa, hvilket bidrager til den europæiske politik vedrørende beskæftigelse, konkurrenceevne og social integration.

     Eurobalance Projektet vil trække på en informationspakke, som i EU regi er udviklet af to af projektets partnere i forbindelse med Equal-projektet (Asaf), som særligt havde til formål at fremme indførelsen af WLB i organisationer. I samarbejde med de andre tværnationale partnere i konsortiet, vil Eurobalance tilpasse materialet til omstændighederne i de enkelte lande i Europa og bruge det til at skabe et undervisnings- og læringsmiljø, som har til formål at skabe grundlag for en mere effektiv anvendelse af WLB.

En yderligere innovation, som er udviklet til at sikre succes, er brugen af champions (”formidlere”) til at formidle information og til mentorordninger i en række små virksomheder i partnerlandene, for at videregive ’bedste praksis’ metoder. Specielt vil der udvikles online træningskurser således, at WLB formidlernes muligheder for at videreformidle deres nyfundne viden til SMV arbejdsgivere og arbejdstagere øges. Projektet vil formidle budskabet ved at:

aaa1
  • Udvikle IKT-baserede træningsmuligheder vedrørende WLB uddannelse og praksis

  • Bygge på veldokumenteret god praksis ved at bruge peer uddannelsesmetoder til at videreformidle informationer om WLB praksis til små virksomheder og deres ansatte.

    Den innovative arbejdsform, som projektet resulterer i, vil omfatte udarbejdelsen af fire nye træningskurser (ét kursus pr partnerland). Formålet hermed er effektivt at træne 40 WLB formidlere (10 pr land), der vil udbrede deres viden og begejstring for WLB til 200 små og mellemstore virksomheder (50 per land), som vil have en positiv indvirkning på minimum 1000 menneskers (5 pr selskab; 250 per land). Således deles erfaringer hvad angår balancen mellem familie- og arbejdsliv på tværs af et Europa, der har forskellige juridiske, skattemæssige, sproglige og kulturelle tilgange til netop dette forhold mellem familie- og arbejdsliv.

Hvad er WLB?
WLB fordele og problematikker
Formidling af WLB
WLB i små og store virksomheder (SMV)
WLB i Europa